Oceansalen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyt Museum > Nye udstillinger > Oceansalen

billede af oceanhallen billede af oceanhallen billede af oceanhallen billede af oceanhallen billede af oceanhallen billede af oceanhallen billede af oceanhallen billede af oceanhallen

Oceansalen

Verdenshavene holder Jorden i live

Oceanerne dækker mere end 70 procent af Jordens overflade, og set fra rummet er vores planet for en stor del blå. Hele 97 procent af de tilgængelige, globale vandressourcer findes som salt havvand, og hele planeten er afhængig af de verdensomspændende kredsløb i havene. Levende organismer udveksler mineraler og organisk stof fra dybt under havbunden til atmosfæren, og havstrømmenes enorme mængder af lunt havvand skaber relativt ensartede og velregulerede leveforhold og klimasystemer over hele kloden.

Verdenshavene lever på sin vis videre i de levende organismer, hvor cellernes komplicerede kemi fungerer bedst i en svag saltvandsopløsning. Mange grupper af organismer kendes udelukkende fra oceanerne, for kun et mindretal er gennem livets historie gået på land. Og af dem er kun ganske få, som hvaler, sæler og pingviner, vendt tilbage til havet igen. Netop disse dyrs tilpasninger viser, hvor fremmed en verden havet er for os, og hvilke særlige krav, livet her stiller til anatomi og sanser. Udfordringerne ved livet i havet har frembragt nogle af de mest besynderlige og fremmedartede eksistenser, vi kender til, og der gøres stadig nye opdagelser.

Lige siden de første moderne mennesker levede i Sydafrika for 200.000 år siden, har vi hentet en stor del af vores næring fra havet. Vores moderne samhandel har rødder tilbage til havfiskeri og hvalfangst, og havene har siden 1400-tallet været de nemme ruter til fremmede civilisationer. Men vi har samtidig sat et stort og ofte negativt aftryk på havenes liv, og vi må nu søge nye veje for at leve sammen med en del af den levende biosfære, som endnu for en stor del er skjult for os.

Fotos: Maja Theodoraki, Birgitte Rubæk, Alan Schmierer (Creative Commons), NASA Goddard Space Flight Center (Creative Commons), Marc Tarlock (Creative Commons), Michio Morimoto (Creative Commons), USWFS, Jim Maragos (Creative Commons)